Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Nej, det er ikke mig, som siger dette, og derfor er det sat i anførselstegn.

Jeg hørte det i dag. Dog kun indirekte. Og det var kommet fra en pikkelstiv mand. Som – da jeg kom ind i billedet ved at kigge ud af min franske altandør – lå ubevægelig på fortovet med blod i hele hovedet.

En taxa-chauffør var sprunget ud af sin bil for at hjælpe manden. Han havde fået liv i ham.

Manden løftede hovedet. Og bang, så knaldede det ned i jorden igen. Den kolde jord og den hårde fortovskant.

Manden var blevet kørt hjem i taxa. Chaufføren havde tilbudt ham at følge ham helt hen til døren, fordi han ikke kunne balancere. Men manden havde svaret: “Nej, jeg vil ikke røres af en perker!”

Alligevel blev taxa-chaufføren der troligt, indtil Politiet dukkede op efter godt en halv time. [Det var så i øvrigt temmelig svært at få hjælp via 112, mere om det en anden dag.]

Sikke en storhed at vise! At blive talt til på denne måde, og så alligevel vise menneskelighed og næstekærlighed nok til at sikre sig, at manden ikke bare lå der uden opsyn. 

Branderten med blodtuden kom til bevidsthed. Hans blodige fingre fægtede og greb ud efter taxachaufføren. Men nu for at sige tak og fortælle, at lige præcis ham her var god nok.

Nemlig! Han var god nok. Han gjorde det, han gjorde, fordi han er et anstændigt og ansvarligt menneske og hjælper sin næste. Ikke fordi han var dansker eller perker eller taxachauffør.

Hvordan ville branderten selv have reageret, hvis han skulle have hjulpet en i hans øjne mindreværdig? Han var nok bare gået forbi. Hvorfor tror vi kun, at det er de få “perkere” som er til nytte for os, som er gode nok?

Det frustrerer mig, at det er så udbredt at kategorisere folk og sætte etikette på, hvorefter vi dømmer, at vi selv er bedre. Men hvis dem, vi dømmer og sætter etikette på, er mere menneskelige end os selv, hvem har så det største liv?

Jeg er ikke i tvivl om, at jo “mindre liv” vi har, jo mindre vi udlever vores livs potentiale, jo større trang får vi til at dømme andre og vurdere, at vi er bedre end dem.

Jeg ønsker for ham manden, at han kommer ud af sin brandert og ud af sin vildfarelse om andre menneskers værdi.

Og tak til taxa-chaufføren, som viste stor menneskelighed i stedet for at vende ryggen til. Mange danskere ville have været fornærmet over at være blevet talt sådan til og ville have ladet sit lille ego tale og dermed have gået sin vej. Rart at se, at ikke alle lader sig styre af det lille ego.

Reklamer

Jeg har forsøgt, når jeg fandt en lækker ‘butik’ (typisk et spisested) eller en ekstra luksuriøs vare (typisk noget man ku spise) – at gøre alt, hvad jeg kunne for at støtte det. Altså fortælle om det, og reklamere for det

Jeg håbede, at jeg med den politik kunne være med til at sikre bevarelsen af butikken eller varen. For jo mere salg, jo større sandsynlighed for at de ville blive ved (med at føre varen).

Steder og varer jeg har støttet:

Himalaya Pizza/Grill på Graven i Århus – her stod den flinkeste mand, formentlig fra Himalaya eller der i nærheden, og lavede byens bedste sharwarmas (og pizzaer) med masser af kærlighed (fx hjemmebagt ‘wrap’ og marineret kød).   Men så blev det overtaget af nogle andre og moderniseret.

Ricks Restaurant i Århus: Lækre marokanske tapas-retter – til en dejlig afveksling fra alt det andet tapas. Her kan jeg anbefale tapas’en med mos og lammepølser, risottoen, salaten og meget mere. Nu har de også brunch i weekenden. Ricks behøver ikke min støtte, for det kører vist fint for den biks.

Mandelnougatstænger [og pålægschokolade] fra Økoladen: De smelter på tungen! – og så er de økologiske hele vejen igennem. Ja, de er dyre – det er derfor vi må støtte projektet, vi har brug for nogen, der fortsat vil lave ordentlige lækkerier: køb dem, køb dem og husk at nyd dem!

En af de seneste ting, jeg ville til at købe ALTID, var SALTÅ Havregryn, som Kiwi havde i sit sortiment.

SALTÅ Havregryn - gourmetgrynene over alle!

SALTÅ Havregryn - gourmetgrynene over alle!

Min kæreste introducerede mig til disse som om det var verdens bedste, og jeg tænkte, at det jo bare er havregryn, what’s the big deal! Men jeg måtte overgive mig, da jeg smagte dem. De er vist både biodynamiske, økologiske, svanemærkede eller lignende og alt hvad der bimler og bamler i den boldgade.

Så jeg gik i Kiwi for at få opdateret mit lager af gourmet-gryn – og så har de taget det af hylderne!!!

Hvorfor? Jo, sikkert fordi der ikke var nok, som købte det… Der var ikke nok, som købte det, mens vi kunne.

Jeg har erkendt, at jeg ikke kan gøre meget med min solo-støtte-politik og beder derfor alle om at gå ind på www.Kiwiminipris.dk og udfylde “Din mening” om Kiwi og så opfordre dem til at få SALTÅ på hylderne igen.

Kender du SALTÅ?

Hvilke varer/butikker mener du vi skal købe/shoppe i, før det er for sent?

Jeg er ved at forsøge mig med at kommentere på andres’ blog:

Hans blog

  1. Spis de der 5-600 gram grønt og frugt om dagen, også selvom du ikke er på kur!
    > Min måske uholdbare teori er, at hvis du får så meget grønt om dagen, så fungerer kroppen optimalt og derfor sker der ikke det vilde, hvis/når du ind i mellem får en kage eller drikker lidt vin…
  2. Husk at spise sunde olier, gerne koldpressede
    > Fedtstof (den gode slags) er vigtig for, at kroppen fungerer optimalt (tjek evt. 1 igen!). Og så håber jeg lidt, at det er med til at bevare de gode former til gården og gaden… 😉
  3. Bevæg dig så meget som muligt. Tag trappen, gå en tur, cykl i stedet for bus/bil, og nogle gange gå i stedet for at tage cyklen. Og husk at danse!
    > Jeg går til yoga og bruger cykelen som det primære transportmiddel. Sidste år deltog jeg også i Tour de Femme. Og det gør jeg igen i år. Det kræver masser af træning og lange cykleture.
  4. Spis ordentlig mad af god kvalitet og drop en eventuel “light”-parade!
    > Jeg bruger fx ægte mayonnaise, som er lavet på rene gode sager. Ja ja, den feder, men til gengæld er der så meget smag i den, at man godt kan nøjes med ganske lidt. Hvis jeg spiser light-mayonaisse, får jeg ikke en god smags-oplevelse, og så putter jeg dobbelt så meget på i trøstpræmie (hvilket det så ikke smager bedre af).
  5. Når noget sødt er påkrævet, så bland frugt og bær (fx mango, banan, blåbær, æble), og hæld lidt akacie-honning el. lign. over. Hvis der skal være lidt mere gods i, så tilsæt lidt youghurt, evt. græsk og måske endda én digestive-kiks (gerne fuldkorn). Dét smager bare godt!

God fornøjelse – og kom gerne selv med gode råd…

Som jeg lovede i går, vil jeg fortælle om noget af det WW-materiale jeg har investeret i, nemlig Restaurant Guiden; men først en kort intro til WW:

Hvad går WWs program ud på?
I stedet for at tælle kalorier bliver al mad omregnet til point (det hedder nu ProPoints (=PP), ikke at forveksle med det tidligere system, hvor de kun hed Points). Hvor mange PP du må spise, afhænger af din vægt. Jeg må fx spise 29 PP. Og det er det lavest mulige antal. Så jeg skal faktisk spise 29 PP om dagen. Derudover har jeg 42 bonuspoint pr. uge, som kan bruges ligesom jeg har lyst til.

PP-værdien bliver beregnet ud fra indhold af protein, kulhydrat, fedt og kostfibre. Al frugt og de fleste grøntsager giver 0 PP.

1. Restaurant Guide
Kan købes via deres webshop, se nederst: http://www.weightwatchers.dk/WWI_controller.aspx?Page=1198672

Fint lille hæfte på 24 sider, hvor jeg nogenlunde kan følge med i, hvor meget jeg bryder eller overholder sit PP-budget, når jeg er i byen. Visse varemærker som Burger King og McDonalds er meget detaljerede og her kan man se, at både Cola Light og Zero koster 0 PP – og det endda uanset om jeg køber en lille, mellem eller stor. Det virker for omstændeligt at bruge så mange sider på det, som de gør.

Til gengæld burde de have givet plads til at skrive om PP-point for Sushi, som er en absolut mangel i hæftet! Det har andre også savnet, så det kan findes på facebook http://www.facebook.com/profile.php?id=100002044641459#!/WWDanmark?sk=wall. Og til venlig info: Det koster ca. 1 point pr. stk. sushi (hvis du mixer nigiri og maki).

Alle udregninger  af PP-værdi på fx spaghetti bolognese,  Risotto må være et slag på tasken, da opskrifter kan variere meget fra sted til sted. Men altså de førende burger- og pizzakæder og fastfood fra pølsevognen er præsenteret og fylder faktisk 4/5 af hæftet. Dét kunne man godt have gjort bedre.

Bogen er altså undværlig, men sjov at kigge i…

I januar måned spankulerede jeg for første gang i et par år op på min meget gamle og meget tunge badevægt. Den afslørede, hvad mine lidt for stramme jeans havde fortalt mig allerede. Min første tanke var, at jeg bare kunne rydde op og smide alt det snærende tøj ud. Det ville også give mere plads i skabet. Men fornuften vandt. Jeg ville på kur. I februar.

Skæbnen ville, at jeg efter en yogatime ikke kunne styre min nysgerrighed, da der i den anden ende af gangen var en bod med ting, man kunne købe. Hvad var mon det? Jeg skyndte mig derhen. Det var såmænd Vægtvogterne. Eller som plancherne fortalte: “Weight Watchers – tidligere Vægtvogterne”. Jeg sendte Prince en kærlig tanke og kiggede på deres udbud af bøger, hjælpemidler (oliespray, vægt m.m.) og ikke mindst snacks og “chokoladebarer”.

Alt det ville jeg gerne have fat i, men jeg kunne ikke se mig selv deltage på et WW-møde. Jeg forbandt det med slankekurenes svar på religiøse vækkelsesmøder. Og videre kunne mine fordomme suppleres med sketchserien Little Britains “Fat Fighters”: http://www.youtube.com/watch?v=v-EoVp87J7c 

Altså ikke noget jeg ligesom kunne se mig selv være en del af.

Derfor spurgte jeg til, om man kunne man købe materialet uden at deltage i møderne og uden at melde sig ind? Ja da, det kunne man.  Et Sesam – luk dig op, var foran mig. For er der noget som WW gør, er det at holde kortene tæt ind til kroppen. Meget tæt. Jeg har før forsøgt at få fat i materialet på et tidspunkt, hvor jeg arbejdede på Statsbiblioteket. Men selvom alt materiale trykt i Danmark skal være dér i mindst ét eksemplar, så var der ikke noget at finde.

Så jeg købte et startsæt (= ProPoints kalender, Indkøbsguide og RestaurantGuide) og en Calculator, som der var ekstra rabat på, når man købte den sammen med startsættet.

Nå, så ville jeg lige spørge ind til, hvordan og hvorledes systemet egentlig fungerede…

Dét kunne jeg ikke få noget at vide om, medmindre jeg var medlem! Men lige nu (det var i slutningen af januar) var det gratis at blive medlem (normalpris: 100 kr.). Jamen, så kunne det jo ikke skade.

Sådan gik det til, at jeg alligevel – mod alle odds – blev medlem af WW. Dog er jeg sådan et medlem, som kun betaler pr. gang (85 kr.), så jeg behøves ikke troppe op hver uge. Selvom jeg var klar til at face mine fordomme for WW-møder, så var et månedskort dog for voldsomt.

På det første møde, man deltager i, får man udleveret Propoints Guide (basisfødevarer) og den første af fire hæfter. Først når du har alle fire hæfter, altså har deltaget i alle fire møder, får du det fulde overblik over hele systemet. Det vil sige hemmelighedskræmmeriet fortsætter et stykke tid, selvom man har betalt sig indenfor.

Alt i alt skal man være parat til at lægge 4 x 85 kr. + indmeldning på 100 kr. for at få hele WW-systemet.

Jeg fortæller mere om det materiale, jeg investerede i og om systemet som sådan de næste par dage. Fortæl gerne, hvis du har erfaring med WW eller noget lignende, du vil dele med os andre…

For tiden verserer der historier i medierne om folk, der har mistet deres fordele ved at være medlem af en boligforening. Årsagen er at boligforeningerne ganske enkelt ikke lå inde med alle adresser på de medlemmer, som ikke boede i en boligforening på det tidspunkt, de skulle sende informationen ud. Hvis boligforeninger havde suppleret de lovpligtige postforsendelser med indlæg på facebook, twitter eller lignende, så ville de have fanget mange, mange flere.

31. januar 2011 var den dato, hvor medlemmer havde allersidste chance for at betale 100 kr. for at stå på en inaktiv venteliste. Det ville sikre at medlemmet kunne beholde sin gamle anciennitet. Og hvis man ikke vidste det var det bare ærgerligt.

Det vil sige, at det boligbrev forældrene sikrede en, da man blev født eller konfirmeret – sådan så man altid kunne få en af de gode boliger rimelig hurtigt – nu er fuldstændig værdiløst.

Og hvis man var så heldig at man faktisk har betalt de 100 kr. så har man stadig muligheden for at stå først på ventelisten den dag, man bliver boligsøgende.

Hvorfor er det sket, og hvorfor er der så mange, der ikke havde hørt om det?

Det er sket pga. en lovændring i boligloven, som i teorien trådte i kraft 1. januar 2010, men i praksis først fungerede fra juni 2010. Lovændringen betyder blandt andet, at det såkaldte bolignummer ikke kan bruges, når man søger bolig. Nu er det alene den tid, man står på en venteliste, som er afgørende.

Gamle medlemmer kan så bevare deres anciennitet ved at stå på en inaktiv venteliste, for så figurerer det som om, at de har stået på venteliste siden den dag de blev medlem.

Boligforeninger blev påbudt, at de skulle kontakte alle medlemmer pr. post og annoncere i dagblade og lignende. Og det blev gjort. Og mange tusinde breve blev sendt ud – og mange af dem røg retur til afsender. Nogle boligforeninger havde ansat ekstra mandskab i denne periode, bare til at håndtere posten.

Men hvad kunne man have gjort, når nu man ikke havde adresserne?

Hvis man havde postet info på twitter eller facebook, hvis man havde lavet viral kampagne, så ville man have nået langt flere – og mange kunne have bevaret deres anciennitet.