Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Dagpengeland Retur’ Category

Som det fremgår af mit seneste blog-indlæg var jeg til et seminar, hvor Leonora Christine Skov var en af oplægsholderne.

Hun kom i sin flotte kjole fra Miss Dotty og superhøje røde stilletter og skulle snakke foran en blandet flok let støvede magistre, p.t. uden for arbejdsmarkedet (alle medlemmer af Dansk Magisterforening, fagforenings-pendanten til Magistrenes A-kasse).

Hun indledte nærmest sukkende: “Jeg var også en gang medlem af en a-kasse!” Og hendes medlidenhed med os stod hende ud af øjnene.

Ingen tvivl om, at hendes liv var meget federe nu, hvor hun ikke var i a-kasse mere. Hun havde brugt nok af sin tid på at udfylde dagpengeskemaer for at kunne få supplerende dagpenge i perioder med lavvande på indtægtssiden.

Lige dér ramte hun noget i mig. Trangen til IKKE at være i en a-kasse. Jeg har en forhistorie med skiftende a-kasser. Ikke kun pga. paragrafrytteri og lange besværlige udformninger af dagpengesedler. Men også pga. den manglende tillid til at jeg virkelig gerne ville prøve mine kræfter af og ikke ville snyde nogen som helst:

Som næsten nyuddannet og stadig arbejdsløs var jeg på en juleferie (ca. 2004) i min hjemby Haderslev. Som sædvanlig var jeg ude at få et par lokale juleøl (Ding Dong fra bryggeriet Fuglsang). Her faldt jeg ved en bar i snak med en direktør for et firma og en af hans medarbejdere, som senere henvendte sig til mig, fordi de kunne bruge mine kompetencer, men kun til en enkeltstående opgave. De manglede nogle øjne udefra til et projekt.

Jeg var glad for at kunne få lidt på CV’et, selvom de ikke kunne ansætte mig. Heller ikke på timebasis – de ville bare gerne have en regning for mit arbejde.

Men uha, hvor var det vanskeligt at forklare a-kassen dette. Jeg blev mistænkeliggjort, for hvad jeg dog havde gjort for at få denne tjans? Havde jeg ligefrem “lagt op til” at jeg solgte den slags ydelser (for det var enten ikke tilladt eller ogsså skulle jeg modregne det antal timer jeg havde brugt på denne reklame for mig selv – og selve mødet faldt jo midt i min juleferie, og man må jo ikke arbejde i sin ferie heller).

Efter mange timer, meget besvær og udfyldelse af alle mulige papirer for både mig og den stakkels direktør, som blot skulle bruge mig til et job på ca. 10 timer, lykkedes det endelig at få udført tjansen, modtage betaling og få det modregnet i dagpenge.

Men ak og ve! Det firma – som i øvrigt var meget tilfredse med min indsats og som begyndte at overveje at finde et job til mig (men så fik jeg ansættelse andetsteds) – var nok færdige med at få en ledig til at udføre nogle tjanser for dem efterfølgende. Der var ingen grænser for, hvad de skulle udfylde af formularer for at kontrollere at jeg ikke løj for a-kassen og frigørelsesattest og hvad ved jeg.

Sådanne vilkår er ekstremt utilfredsstillende for alle parter. Også for a-kassen. Det kan da kun være i alle interesse, at de her små jobs faktisk bliver løst, og at det er en ledig, der får tjansen og ikke en, der i forvejen knokler 37-50 timer i ugen! Men nej. Tjansen jeg fik var et godt eksempel på et lille mini-job, som de kun kom i tanke om, fordi de havde mødt mig.

Følelsen af at jeg var blevet mistænkeliggjort ud over alle grænser gjorde, at jeg skiftede til ASE, da jeg nogle år senere vidste at jeg var på vej ud i arbejdsløshed (fordi min ansættelsesperiode var ved at udløbe) og jeg tænkte, at nu ville jeg begynde at tage nogle opgaver ind. Opgaver, som flere fra mit netværk havde ymtet, de kunne give mig. Ikke det store, men alligevel så var det bedre end bare at være ren arbejdsløs på CV’et.

Og det burde en a-kasse som ASE – en a-kasse for både selvstændige og lønmodtagere – da kunne finde ud af.

Der blev jeg så også en hel del klogere. Men det var mere i forhold til den behandling jeg blev “underkastet” som ledig. Mere om det en anden dag.

Tilbage til dagens tekst:

Selvfølgelig skal regler overholdes, men bør vi have regler, som gør det overordentligt vanskeligt for den ledige at få erfaring, holde sig selv i gang og skabe netværk (og dermed jobmuligheder)?

Man kan godt registrere sig som havende selvstændig bibeskæftigelse, mens man er på dagpenge, men i maks. 78 uger. Herefter skal man på tro og love skrive under på, at man ikke “gør det mere”. Og de eventuelle forbindelser man har ryger ud i periferien. Og her gælder alle 78 uger, selvom der måske har været 58 uger, hvor man faktisk ikke har haft nogen indtægt via bibeskæftigelse.

Ville det ikke være muligt at have en bagatel-grænse, således at hvis det man tjener (og som man fx modtager som betaling via regning) ikke overstiger x antal timer (fx 20 timer i måneden) eller x antal kroner (fx 5000 kr. i måneden), så behøver ingen – hverken a-kasse, “kunde”/evt. kommende arbejdsgiver eller den ledige trækkes med at udfylde diverse formularer.

Den tid der går med at udfylde disse formularer kan bruges meget mere frugtbart på jobsøgning og/eller freelance-arbejde.

Så  kom nu, kære nuværende regering! Gør noget, så vi kan få lov til at bruge vores kompetencer – også selvom vi er ledige!

På forhånd tak

– fra de mange kompetencer og topmotiverede a-kassemedlemmer, som endnu faktisk er medlem af en a-kasse.

Read Full Post »