- Spis de der 5-600 gram grønt og frugt om dagen, også selvom du ikke er på kur!
> Min måske uholdbare teori er, at hvis du får så meget grønt om dagen, så fungerer kroppen optimalt og derfor sker der ikke det vilde, hvis/når du ind i mellem får en kage eller drikker lidt vin… - Husk at spise sunde olier, gerne koldpressede
> Fedtstof (den gode slags) er vigtig for, at kroppen fungerer optimalt (tjek evt. 1 igen!). Og så håber jeg lidt, at det er med til at bevare de gode former til gården og gaden… 😉 - Bevæg dig så meget som muligt. Tag trappen, gå en tur, cykl i stedet for bus/bil, og nogle gange gå i stedet for at tage cyklen. Og husk at danse!
> Jeg går til yoga og bruger cykelen som det primære transportmiddel. Sidste år deltog jeg også i Tour de Femme. Og det gør jeg igen i år. Det kræver masser af træning og lange cykleture. - Spis ordentlig mad af god kvalitet og drop en eventuel “light”-parade!
> Jeg bruger fx ægte mayonnaise, som er lavet på rene gode sager. Ja ja, den feder, men til gengæld er der så meget smag i den, at man godt kan nøjes med ganske lidt. Hvis jeg spiser light-mayonaisse, får jeg ikke en god smags-oplevelse, og så putter jeg dobbelt så meget på i trøstpræmie (hvilket det så ikke smager bedre af). - Når noget sødt er påkrævet, så bland frugt og bær (fx mango, banan, blåbær, æble), og hæld lidt akacie-honning el. lign. over. Hvis der skal være lidt mere gods i, så tilsæt lidt youghurt, evt. græsk og måske endda én digestive-kiks (gerne fuldkorn). Dét smager bare godt!
God fornøjelse – og kom gerne selv med gode råd…
næh – men så får du smagsoplevelsen, af det du ikke putter mayonnaise på, i stedet for :-))
måske når Æ “hedviche” (udtalelse som jeg er blevet konfronteret med fornylig, og med tryk på d) til aarhus på fredag, men det må vi lige snakke nærmere om
Du kan også helt undlade mayonnaisen 😦
Interessant læsning her 🙂
Ja, det kan jeg sefølig springe over, men så får jeg jo ikke smagsoplevelsen – og så føler jeg at jeg mangler noget – og SÅ risikerer jeg, at jeg pludselig går amok i en hel bakke hedeviger [udtales: Hetteviger] fra Sønderjylland!
(Hvornår kommer de i øvrigt til Århus V?)
Ja, man skal huske at spise morgenmad. Der kan jeg anbefale masser af frugt i en skål med A38 eller lignende og et par skefulde müsli, fx Urtekrams Quino-müsli.
Eller de gode havregryn fra Saltå med rismælk! uhm… siger jeg bare.
Tak for jeres bidrag!
Det er så sandt, som det er sagt!
Det er svært at bryde spisevaner. Jeg har prøvet at være kritisk og er derfor nu begyndt at takke nej til kage på arbejdet. Jeg håber, at mit personlige ansvar er stor/god nok til at fortsætte med at takke nej. Nu må vi se!
Et andet godt råd: Spis altid morgenmad
At holde vægten og sikre sig, at kroppen er i god form er efter min mening et spørgsmål om sund fornuft og kvalitet.
Kvaliteten handler om lidt, men godt, når det gælder mad og drikke. Hellere spise 25 gram lækker chokolade med intens smag end gnaske sig igennem en pose FamilieGuf Big Size XXX-large, som ikke smager af noget som helst og derfor får én til at tage stykke efter stykke.
Den sunde fornuft er straks langt vanskeligere. Jeg har tidligere skrevet en opgave om de praktiserende lægers dialog med overvægtige, og her mødte jeg en række næsten groteske eksempler på, hvordan folk kobler fornuften fra. En læge fortalte om en patient, der mente, at tomme kalorier kunne man spise alt det, man ville af. Flødeboller var f.eks tomme kalorier, så derfor var det uden betydning, at der lige røg seks stykker ned foran fjernsynet.
Vil du passe kroppen og vægten, kan du ikke komme uden om dit personlige ansvar for dig selv. Du er nødt til at vurdere dine spisevaner kritisk og finde ud af, hvilke motionsvaner, du har.
Det svære er at fastholde ændringerne.